Tidligere i år blev det afsløret, at One Piece skal genskabes helt fra bunden. Den nye serie skal fungere som en frisk start på det episke eventyr og gøre det lettere for nye fans at hoppe med på vognen uden at skulle tygge sig igennem de nuværende over 1.200 episoder. Denne genindspilning adskiller sig fra de HD-remasters, der løbende udgives, ved at justere tempoet i historien, så man ikke skal bruge hundreder af timer på at nå til samme sted i fortællingen. Som vi tidligere har rapporteret, vil serien have et bedre flow og højere produktionsstandarder.
Selvom vi stadig har til gode at se en trailer, har Netflix nu løftet sløret for udgivelsesvinduet for The One Piece. Serien får officielt premiere i februar 2027. Den første sæson vil bestå af syv episoder, der tilsammen har en spilletid på cirka 300 minutter (omkring 42-43 minutter pr. afsnit). Sæsonen dækker de første cirka 50 kapitler af mangaen og følger Luffy frem til hans møde med Sanji på den sejlende restaurant Baratie.
For fans af One Piece-universet er der mere godt nyt: Det er netop blevet bekræftet, at Iñaki Godoy, der spiller Monkey D. Luffy i live-action-serien, vil være tilstede ved San Diego Comic-Con Málaga til oktober. Det er en begivenhed, som Gamereactor igen i år vil dække tæt med live-rapportering direkte fra Spanien.
Animeret remake The One Piece lander på Netflix til februar
Originalquelle: www.gamereactor.dk →